Stormens gæst
Måge – Laridae
Mågen er havets vagabond, altid svævende mellem himmel og bølge. En søfarer uden kort, en drømmer på vinden.
Den danser med stormen, rider på opdriften og forsvinder i horisonten, kun for at vende tilbage med en ny fortælling fra det åbne hav.
Stormens gæst er perfekt som julegave til dine ansatte, som jubilæumsgave eller noget helt tredje 😀 Kontakt mig på jm@zweck.dk for at høre mere.
Der, hvor jeg voksede op, var der ingen måger. Jeg har i hvert fald ingen minder om det, hvilket måske er derfor, jeg godt kan lide måger. Jeg syntes, de var flotte. De larmede lidt mere end de andre fugle, for måger pipper og synger ikke – nej, de skriger. Det er der ikke særlig mange fugle, der gør.
Da jeg flyttede fra Sønderjylland til Aarhus, fyldte måger pludselig mere i mit liv. De var sådan lidt over det hele – i folks pomfritter nede ved åen, i parken hvor de unge havde glemt deres snacks efter øl, og med hovederne nede i skraldespandene. Jeg hørte dem ofte omtalt som rotter med vinger. Men jeg kan også godt lide rotter.
Mågen var den første fugl, jeg tegnede og lavede i træ. Der er noget ved mågernes frækhed, der fascinerer mig. De er ligeglade med, hvad vi synes om dem. De tager, hvad de vil have, skriger, når de har lyst, og svæver over byen som små anarkister med fjer. Jeg tror, det er derfor, jeg lavede dem i træ – for at give dem en plads, hvor de kan larme stille.
Mine måger er ikke bare fugle. De er minder om byens lydspor, om vinden fra havet og om at finde skønheden i det, der måske ikke er perfekt. De skriger ikke her på hylden, men deres historie flyver stadig med.