ærlighed principperne
Jeg arbejder ud fra fem simple principper her i Zweck, disse principper bliver internt kaldt for ærlighedsprincipperne:
1. Der må ikke ændres radikalt på materialerne.
2. Materialernes fortid og historie, skal tydeligt kunne ses og må ikke skjules.
3. Det skal så vidt som muligt undgås at bruge jomfruelige materailler.
4. Der må ikke arbejdes med gifte materialer.
5. Transparentes er altafgørende
At kalde en spade for en spade
Det der laves har i Zweck er ikke just rakket videnskab og jeg føles det er vigtigt at kalde en spade for en spade, dette er især vigtigt for mig når vi snakker produktion. Så jeg tænkte jeg lige ville give en lille gennemgang af hvor vi for materialerne fra og hvad de er blevet brugt til før.
Som udgangspunkt har Zweck to primære materiale kilder, nemlig Compas og TrÆls. Alle palleklodserne der bruges til trofæerne, kommer fra Compas, de får brugte engangspaller ind, som normalt ville være endt ved forbrændingen og skiller dem ad, de laver en grov sortering på palleklodserne og giver dem videre til mig, hvor der så laves sortering på størrelser. Herudover fås der fra tid til anden rester fra produktionsvirksomheden TrÆls (som laver møbler ud af pallerne som Compas skiller ad), her bruges der rester fra brædderne som de ikke bruges, dette kan være i form af stumper, fejlproduktion eller lignende.
Så vis en spade skal kaldes for en spade, så laver jeg trofæer af skrald.
palletræ ippc
Hvordan kan man egentlig sikre sig at træet fra emballage træet ikke er fyldt med alle mulige kemikalier? Noget af det bedste ved emballagetræet er, at alle alt træet har et IPPC mærke, som gør at man kan se hvordan træet er blevet behandlet og hvor det kommer fra. IPPC står for ”International Plant Protection Convention” dette er et Europa standart som alle palle producenter skal bruge, hvilket gør det nemmere at få indsigt i træet. Brændet mærket indeholder følgende:
IPPC-mærkering
IPPC-bogstaverne skal trykkes på hver eneste IPPC-palle, hvilket betyder, at den er registreret til brug i international transport. Ved siden af bogstaverne ses IPPC-logoet, som er et bladsymbol.
Landekode
Den næste på brændmærket er en geografisk identifikator på to bogstaver. Disse bogstaver viser, hvor pallen blev behandlet og klargjort til brug. For eksempel er landekoden for Schweiz CH, UA er Ukraine, og DK er Danmark, Landekoden efterfølges af en bindestreg og producent- eller behandlerkoden.
Behandlingskode
Den endelige på mærket er behandlingskoden, som er en forkortelse af den behandlingsmetode, der anvendes på pallen. Der er fire primære bogstavkoder, der repræsenterer de anvendte behandling:
HT: Varmebehandlet
MB: Methylbromid-gasning
KD: Ovntørret
DB: Afbarket
I EU er næsten alt palle træ mærket med HT, det betyder at træet er blevet varmebehandlet og intet andet. Jeg har endnu ikke fundet en klods med andre behandlingsmetoder end HT, hvilket eller ikke burde ske, da Compas kun modtager HT behandlet paller.
wabi sabi
Det perfekte i det uperfekte. Wabi Sabi kommer fra historien om en mand der hedder Sen no Rikyu og hans rejse for at finde den perfekte te-ceremoni. Wabi Sabi opstod til dels som et modsvar til de rige, som normalt viste sig frem med flashy og fancy tekopper og kander, hvilket landets shogun-fyrster gjorde, når de skulle vise deres velstand og magt, her valgte Rikyu i stedet at dyrke beskedhed. Han skiftede kinesisk porcelæn ud med lerklinede og ofte skårede kopper. Når en kop blev tabt eller fik skader, samlede han den igen med en mørk lim. Han søgte historierne i tingene omkring sig, han søgte det uperfekte, han søgte det unikke i fortiden og i materialernes liv.
Denne filosofi dyrkes her i Zweck, da vi hellere vil fremvise materialernes fortid, from for at overbehandle dem og gøre alle designsene homogene og ens, det er vigtigere at vi lader materialerne vise der fortid, at lade materialerne vise hvor de kommer fra og dyrke det perfekte i det uperfekte.