

Når ejendomsbranchen hylder de bedste
Hvert trofæ fortæller en historie. For EjendomDanmark begyndte historien med materialerne.
Gennem en kombination af genbrugstræ, håndværk og enkle former skabte vi en serie trofæer, der hylder mennesker og virksomheder, som gør en forskel. Trofæerne er skabt med respekt for materialernes historie og med ønsket om at skabe noget, der er værd at gemme længe efter prisuddelingen er slut.


Materialernes historie
Til EjendomDanmarks årlige topmøde udviklede vi en serie trofæer skabt af genbrugte materialer med hver deres historie.
Hovedprisen blev udformet som en skulptur med håndtegnede detaljer, mens de øvrige priser tog udgangspunkt i Den Klassiske og blev tilpasset arrangementets identitet.
Materialerne bærer fortsat spor af deres tidligere liv. Små mærker, variationer og uperfektheder er bevaret som en del af fortællingen og gør hvert trofæ unikt.
Fra idé til prisuddeling
Formålet var at skabe trofæer, der afspejlede både branchens professionalisme og den anerkendelse, som modtagerne fortjente.
Resultatet blev en serie håndlavede trofæer, hvor genbrugsmaterialer, håndværk og fortælling gik hånd i hånd.



Den specielle
Hovedtrofæet til ejendomdanmark er baseret på Den Specielle, som giver mulighed for at tilpasse både materialer, form og fortælling til den enkelte prisuddeling.
Den klassiske
de to sekundære priser til ejendomdanmark er baseret på Den klassiske, som giver mulighed for at tilpasse både materialer, form og fortælling til den enkelte prisuddeling.