Langenæshaverne – Skilte af palletræ
I samarbejde med Langenæshaverne er der designet en serie skilte til foreningens område i Langenæsparken i Århus. Skiltene bruges som indikator for hvilke have der har hvilke nummer og bruges til oplyse besøgende om hvad der er medlemsbede og hvad der er offentlige bede som alle måde smage på.
Skiltene er lavet af gammelt palletræ og indeholder små huller og tegn af dets brug, hvilket gør alle skilte helt unikke og skaber liv omkring sig.
DEN BÆREDYGTIGE LINJE MATERIALE BESKRIVELSE
Pallelægter og brædder
Træet som bruges til skiltene, kommer fra paller og er blevet skåret til. Brædderne har små brugstegn, men står hele og uden huller, da træet der bruges til skiltene, er skåret til så der i dette brugsscenarie ikke bruges områder med slemme brugstegn.
Træet kommer som beskrevet fra paller, disse paller er alle IPPC-certificeret, dette sikre at træet kun er blevet varmebehandlet og ikke andet, dette betyder vi kan garantere at træet ikke er imprægneret eller forbehandlet på nogle andre måder. Træet har fået graveret tekst med laser og er behandlet med træbeskyttelse som beskytter træet mod udtørring og har en vandafvisende effekt. Den brugte træbeskyttelse hedder Organowood, som er et Svanemærkede, behandlingen giver træet rådbeskyttelse, skaber en vandafvisende overflade og en forbedret flammebeskyttelse.


